Dicte Fabian var, i sine tidlige teenageår, en del af elitesportsmiljøet hos Team Danmark og DBU i Viborg. Hun har for længst lagt fodboldstøvlerne på hylden, men det konstante pres og den hårde konkurrence har for evigt mærket hende.
Af: Melissa Skoust Campara, DMJX
”Vi havde kostvejledere og tillagt styrketræningsprogrammer og alt sådan noget. Det har først været, når andre har sat spørgsmålstegn ved det, at jeg så har tænk, at det måske faktisk er langt ude. ”
Dicte dyrker ikke længere elitesport, men hun er så småt begyndt at motionere igen. I sommerhalvåret dyrker hun landevejscykling. Her cykler hun alene. Muligheden for at være alene om det, er en af hovedårsagerne til, at det var netop det, hun valgte.
Nu vil hun gerne starte til spinning. I Dictes overvejelser inden opstarten, indgår ikke blot de klassiske ”hvor er det billigst”, ”hvor er det mest praktisk”. Nej, for Dicte fylder frygten for ikke at være den bedste, meget mere. Frygten for at være forkert. Frygten for ikke at have styr på tingene.

Skulle altid præstere.
”Jeg er hård ved mig selv og antager at verden er hård mod mig. Jeg er ikke så glad for at gøre ting jeg ikke er god til, fordi jeg ikke er så glad for at fejle”
Kulturen i elitesportsmiljøet var for Dicte præget af konkurrence og konstant bedømmelse. Der var aldrig plads til en off-dag. Hun fortæller, blandt andet, om så kaldte ”tilvalgs træninger” – eller som hun kaldte dem, ”fravalgs træninger”, for det var jo det de var, siger hun. Her skulle man altid præstere. Altid være den bedste. Altid være på.
Kritikken hagler ned.
Miljøet i elitesporten er blevet kritiseret af en række markante atleter. Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt har kritiseret DBU efter DR i 2023 lavede dokumentaren ”fodboldens usynlige synd”. Her snakkede de med 35 nuværende og tidligere A- og U-landsholdsspillere, som har, eller har haft, symptomer på en psykisk lidelse.
Det blev foreslået at tilkoble en særlig mentalcoach. Det havde man anbefalet og erfaret var nødvendigt. Særligt når man, som Dicte, var målmand.
”Vi har haft kostvejledere og tillagt styrketræningsprogrammer og alt sådan noget. Det har først været, når andre, der ikke har været miljøet, har sat spørgsmålstegn ved det, at jeg så har tænk, at det måske faktisk er langt ude. ”
Dictes træner havde taget en bevidst valg om ikke at koble en sådan coach på pigerne.